【大纪元2012年08月14日讯】8月5日在丹麦中西部的赛灵地区（Salling），著名诗人野泊奥客雅的故居燕乐（Jenle）的花园草地举办了第33期燕乐聚会（Jenlefest）。
诗人和民主
诗人奥客雅生活在丹麦民主走向健全的时代，他童年的生活非常困苦，但他凭着自己的智慧和奋斗，得以发挥自己的语言天赋。 他在用诗歌歌颂大自然美景、感恩上帝赐给食物的同时，也将丹麦当时底层农民所受到的非人性的待遇，在他看来与天地不和谐的社会现状揭露得淋漓尽致。由于他优美的诗句直接唤醒了丹麦上层社会的良知，在他的影响下，丹麦的穷人也于1915年得到了选举权。
自然与信仰
今年奥客雅文学协会的主题为研究奥客雅和宗教信仰。 奥客雅的诗充满了对天地的敬仰，对人性的尊重，对上帝的虔诚。 但由于他对当时的教会利用势力逼迫人们信神而发生的各种悲惨事件的描写，而误让人认为奥客雅是无神论者。今年燕乐聚会开始前一小时，天空突然乌云密布，大雨倾盆。 不过来参加聚会的人们不为所动，穿起雨衣，撑起雨伞，在雨中静静等待。 当聚会原定时间到来时，乌云飞快散尽，阳光格外灿烂地照耀在每个人的身上。在座者无不惊奇这天公的安排，一位观众一语道破：“难道比这还更说明奥客雅是信神者吗？他让天神开场一小时，准时结束。”
正义与政治
今年的燕乐聚会创下了恢复聚会以来的历史记录，共有850名来宾前来参加聚会。在协会会长林德若思（Henning Linderoth）的主持下，聚会正式开始。燕乐聚会每年都会请一位政治家和一位文学界人物到场演讲。今年的燕乐聚会邀请到了丹麦的外交大臣威利‧瑟芬达尔（Villy Søvndal）和作家兼记者尼尔斯‧克劳斯-凯尔（Niels Krause-Kjær）。 外交大臣的演讲突出肯定了奥客雅对丹麦社会的贡献，并指出在全球化的今天仍然具有现实意义，因为世界上还有很多国家的人民依然生活在奥客雅所生活的社会环境中，没有公正、没有保障。 经济危机让原来的发达国家也面临社会倒退的威胁，但民主是世界的潮流，奥客雅帮助普通民众发出的正义之声对今天的政治人物依然产生着影响。
诚信和关注
作家兼记者克劳斯-凯尔在外交大臣之后也发表了演说，他从自己的身边小事说起，用一个简短的故事，谈论了丹麦社会诚信的价值。他说，一位父亲打破了清晨的车站站台的沉寂，请一位要去哥本哈根的人将一台手提电脑带给了他要参加考试需要电脑的女儿。他们的托付和承诺在几分钟内完成，没有押金，没有签字，没有考虑可能的欺骗、勒索或恐怖行为， 那位女儿顺利拿到了电脑。克劳斯-凯尔解释这种人与人之间的信任正是丹麦社会的核心价值之一。 作为记者的他还从媒体的角度讲到了关注的问题，因为信息爆炸的时代，只有受到了关注的信息才是有价值的。 他认为要保持丹麦的诚信，丹麦人就需要利用媒体进行辩论，人们要学会倾听，学会关注他人，才能保持对彼此的信任。
（摄影 童景/大纪元）
关注新唐人
在此次燕乐聚会上，倍受丹麦人注目的却是新唐人电视台。作为中文的电视媒体，为何来到这个偏远的丹麦小城报导燕乐聚会，引起了丹麦当地电台和电视台的关注，他们纷纷反过来采访新唐人电视台的记者。 当记者谈到这是为了让华人了解丹麦的历史、丹麦的文化，同时让丹麦诗人为民众发声的精神随着他的优美诗句激励更多的华人，让更多苦难中的中国人们看到民主的希望时，丹麦的民众真正体会到了燕乐聚会的精神不仅适合丹麦，也适合世界。
附 野泊•奥客雅(Jeppe Aakjær)丹麦田园诗歌二首：
《严思修路人》
（诗词大意）
破旧挡风屏障后
一只缠布的手
一只被遮护的眼
鞋子被绑脚头
那是严思修路人
为生活所逼走
用锤子锤打石头
换面包总不够
一日清晨你醒来
东方刚露朝彩
叮当锤子在锤打
一声一声复来
那是严思修路人
老骨头一把在
锤打露湿的顽石
迸出火星光彩
农夫彪马的背后
你进城有事谋
遇到了一个老头
他的双眼湿透
那是严思修路人
膝腿麦草绑厚
因为找不到一处
躲避严寒刀口
风雨交加的时候
你回家路上走
西南而来的寒流
让北极星颤抖
锤打声再次响起
就在马车背后
那是严思修路人
路边锤打石头
他为别人补缺口
铺平艰难道路
而圣诞来临时候
臂膀拒绝锤揍
那是严思修路人
他的锤子跌落
他被朋友们抬走
腊月寒夜当口
墓地寂寞一地带
立一破裂板块
歪歪地倒向一边
涂料也已损坏
那是严思修路人
一生多多石在
但他死后的墓地
没人给他一块
原文： Jens Vejmand
Hvem sidder der bag Skjærmen
med Klude om sin Haand,
med Læderlap for Øjet
og om sin Sko et Baand?
Det er saamænd Jens Vejmand,
der af sin sure Nød
med Ham’ren maa forvandle
de haarde Sten til Brød.
Og vaagner du en Morgen
i allerførste Gry
og hører Ham’ren klinge
paany, paany, paany,
det er saamænd Jens Vejmand
paa sine gamle Ben,
som hugger vilde Gnister
af morgenvaade Sten.
Og ager du til Staden
bag Bondens fede Spand,
og møder du en Olding,
hvis Øjne staar i Vand —
det er saamænd Jens Vejmand
med Halm om Ben og Knæ,
der næppe ved at finde
mod Frosten mer et Læ.
Og vender du tilbage
i Byger og i Blæst,
mens Aftenstjærnen skjælver
af Kulde i Sydvest,
og klinger Hammerslaget
bag Vognen ganske nær —
det er saamænd Jens Vejmand,
som endnu sidder dér.
Saa jævned han for andre
den vanskelige Vej,
men da det led mod Julen,
da sagde Armen nej;
det var saamænd Jens Vejmand,
han tabte Ham’ren brat,
de bar ham over Heden
en kold Decembernat.
Der staar paa Kirkegaarden
et gammelt frønnet Bræt;
det hælder slemt til Siden,
og Malingen er slet.
Det er saamænd Jens Vejmands.
Hans Liv var fuldt af Sten,
men paa hans Grav — i Døden,
man gav ham aldrig én.
《我是燕麦》
（歌词大意）
我是燕麦，铃铛挂身上
每枝二十有余的模样
农夫称之为我的产量
上帝保佑农夫的粗旷
我被播撒时喜鹊歌唱
歌声整日绿坡上回荡
蜜蜂嗡嗡低声地回响
不时有鹬鸟高音闪亮
凤鸟飞翔在耕夫身旁
飞出十字在犁和桶上
也划在农夫和我上方
带来一路问候心愿长
晨露中我节节地上长
歌曲牢固长在我根上
如果您细心听我歌唱
歌中有云雀颤音高亢
听不懂是冷漠的心房
我是云雀歌在麦草上
夏日生命旋律的流淌
不只是给咀嚼的食粮
哦南风我是他的最爱
因此他无法将我离开
温柔地附在我的耳边
时右时左细语来坦白
当他吹着我的金穗麦
我随他上下起舞摇摆
直到所有铃铛一起摇
就像金斧一起锤起来
六月雨使蚂蚁成沃壤
七月太阳为我把金镶
营养流满麦秆冲顶房
是吃尽百苦后的能量
我的朋友朝雾伴我长
全国的新榉树伴我旁
丹麦精气伴我永向上
东临大海西至峡湾旁
太阳落于黄色悬崖旁
我获得他最后的光芒
傍晚的钟声开始回荡
我也努力将铃铛摇响
我摇着孩子进入梦乡
摇起沼泽草地水雾茫
摇来和平入室又登堂
摇出祈祷在虔诚心房
我是燕麦，铃铛走得忙
年年走在翠绿田野上
歌声和农物慢慢成长
精彩呈现丹麦大地上
原文：Jeg er havren
Jeg er havren, jeg har bjælder på
mer end tyve tror jeg på hvert strå
Bonden kalder dem for mine fold.
Gud velsigne ham den bondeknold.
Jeg blev sået, mens glade lærker sang
over grønne banker dagen lang.
Humlen brumled dybt sin melodi
og et rylefløjt gled ind deri
Viben fløj om brak og pløjemand
Og slog kryds for både plov og spand
Kryds slog bonden også over mig
For at gi mig helse med på vej
Mens i dug jeg groede fod for fod
groede sangen sammen med min rod
den, som ydmyg lægger øret til
hører lærkens triller i mit spil.
Det kan kolde hjerner ej forstå
Jeg er lærkesangen på et strå,
livets rytme døbt i sommerdræ
mer en gumlekost for øg og fæ
Søndenvinden, o! han har mig kjær
Derfor kan han aldrig la mig vær´
Smyger sig med hvisken til mig ind
Nu ved højre, nu ved venstre kind
Når han puster på min gule top
Må jeg vugge med ham ned og op
Indtil alle mine bjælder går
Som når gyldne hamre sammen slaar
Juniregnen gjorde myg min muld
Julisolen gav mig af sit guld
Sundhed risler mig i top og skaft
Det er derfra plagen har sin kraft
Jeg er ven med dug og grødevejr
ven med landets lyse bøgetræer
ven med al den danske sæd, der gror
øst for hav og vest for sund og fjord.
Jeg får solens sidste lange blink
før den dukker ned bag gullig brink
og når aftenklokken ringer fred
står jeg på min tå og ringler med.
Jeg skal ringle barnet til dets seng
ringle tågen på af sump og eng
ringle freden over hjemmet ind
ringle bønnen frem i fromme sind
Jeg er havren. Mine bjælder går
over lyse vange år for år
ringler om, hvor sang og kærve gror
herligt sammen på den danske jord
（责任编辑：吴馨）
